DSB Ardelt traktor - Diesel DC 2 skinne jævnstrøm

I 1951-1952 fik DSB leveret 6 dieselhydrauliske rangertraktorer fra Krupp-Ardelt i Tyskland.Traktorerne var to-akslede, og trak via en blindaksel og kobbelstænger på begge aksler. Traktorerne fik numrene 101-106, og fordeltes ligeligt øst og vest for Storebælt, hvor de især indsattes i stedet for de små Hs-lokomotiver.De seks traktorer efterfulgtes i 1954 af yderligere ti, der på afstand lignede de første seks, men alligevel var der store forskelle, bl.a. med hensyn til facon og placering af vinduer, tagets facon, dørenes størrelse og facon, lågerne på fronthjælmen, fabrikspladernes placering m.m.De 10 nye traktorer fik numrene 107-116, og fordeltes ligeledes øst og vest for Storebælt. I takt med at Frichs fra 1955 begyndte at levere den danske udgave af Ardelt-traktorerne, flyttedes de tyske traktorer efterhånden til Sjælland, således at kun 113-116 blev vest for Storebælt.113, 114 og 116 flyttedes til Sjælland i perioden 1970-1972, hvorimod 115 først flyttedes til Sjælland i maj 1979. Herefter var alle de tyske Ardelt-traktorer stationeret øst for Storebælt, med base på Helgoland.På Sjælland anvendtes traktorerne på forskellige mindre og mellemstore stationer, og i mange år var der også en fast rangertur med en Ardelt-traktor på Gb.Når traktorerne skulle udveksles med Helgoland for eftersyn eller reparation, foregik det ofte med MO, idet disse ligesom Ardelt-traktorerne ”boede” på Helgoland. De sidste steder traktorerne anvendtes, var i Vordingborg, Holbæk, Køge, Hedehusene, Hellerup, Lyngby og Hillerød, men sidst i firserne var det slut.Traktorerne samledes bag Centralværkstedet i København, og i 1988-89 huggedes en stor del af dem op.Kun Ardelt traktor 115 overlevede, den tilhører i dag en jernbaneklub på Sjælland.Traktorerne var grønne hele deres levetid, ingen af dem fik således designfarverne rød/sort, men mange fik de oprindelige skyggebogstaver med krone udskiftet med DIN-påskrifter, og senere igen fik nogle Helvetica-bogstaver og tal, i hvidt eller gult.Endelig blev enkelte så sent som midt i firserne opmalet i grønt, i forbindelse med revisioner eller større reparationer.