Trustpilot

Litra G / Gs Serie 1 - Lukket standart godsvogn

Gs-vognene var DSBs lukkede standardgodsvogn fra midt i halvtredserne og nogle årtier frem, og nogle af vognene var i drift helt frem til slutningen af halvfemserne. Vognene leveredes i tre serier med enkelte større og en række mindre forskelle.Gs serie 1 leveredes i perioden 1954-57 i 875 eksemplarer, og var oprindeligt litreret G.Disse vogne havde skruebremse placeret på en bremseplatform, og skydedøre med en fri døråbning på 1.800 mm (ikke at forveksle med dørbredden). Under skydedørene havde de et meget bredt trin, med en karakteristisk asymmetrisk placering i forhold til døren. Endvidere var de født med fuld trægavl, samt et stort hjørnetrin med to ophæng i platformsenden, og et mindre trin med kun et ophæng i den modsatte ende af vognen.Alle vognene var EUROP-mærkede i kortere eller længere perioder, markeret ved en ramme omkring vognnummeret.Omkring 1962 omlitreredes vognene til Gs, men beholdt de samme femcifrede numre, og omkring 1966 fik vognene så 11-cifrede UIC-numre.Med hensyn til farver og design, var vognene ved leveringen mørkebrune med sølvfarvet tag. Senere ændredes tagfarven til mørkegrå, og senere igen blev vognene helt brune, i forbindelse med DSB-designet fra starten af halvfjerdserne. Endelig fik en del af vognene det lidt lysere brune RAL 8025-design der blev indført midt i halvfjerdserne, stadig med det store DSB i øverste venstre hjørne.Stort set alle Gs 1-vognene forsvandt i starten af firserne, en del blev solgt til udlandet, andre hugget op, og vognkasserne typisk opstillet som skure rundt omkring i landet.
preload spinner