Trustpilot

McK

Den overordnede filosofi bag McK er at udvikle og producere en række præcise modeller af udvalgte danske vogne og lokomotiver. Udgangspunktet er således ikke modeltog, men derimod ”rigtige tog” i model. Nogen vil måske spørge, hvad forskellen egentlig er på modeltog og tog i model, og umiddelbart vil mange sikkert svare, at der ingen forskel er. Men der er under alle omstændigheder forskel på hvilket udgangspunkt man har for det man laver, man kan enten producere modeltog som et produkt man tilfældigvis lever af at producere, eller man kan producere modeller af store tog, fordi man har en interesse for dem, og gerne vil bevare erindringerne om dem for eftertiden, gennem nogle detaljerede og præcise modeller. Det ene udelukker ikke det andet, der er bestemt meget modeltog der også er gode modeller af rigtige tog, men der er omvendt også meget modeltog der slet og ret er modeltog, der ikke har meget med virkeligheden at gøre. Dermed er det uden nogen historisk værdi, men derfor kan det jo sagtens være godt legetøj. De modeller der er på vej, er resultatet af en strategisk samarbejdsaftale indgået mellem McK og Dekas i 2013, en aftale der indebærer at Dekas udvikler og producerer en række navngivne projekter for McK. Aftalen er efterfølgende blevet udvidet med flere projekter, således at der nu er mere end 10 forskellige modeller undervejs, flere er planlagt, og endnu flere er i idéfasen. Fundamentet for aftalen er, at de modeller der udvikles skal være meget præcise kopier af de danske forbilleder, og med hensyn til detaljeringsgrad og kvalitet, skal de kunne måle sig med de til enhver tid bedste producenter på markedet, ikke kun danske producenter vel at mærke.

preload spinner